For at opnå en bedre sundhed og vægttab ved en slankekur, så er det meget vigtigt at spise en sund kost

Vigtigt at spise en sund kost

Det er meget vigtigt at spise sund kost for at forbedre den generelle sundhed, men bestemt også i forbindelse med en slankekur. Det er ofte nødvendigt at have fokus på størrelsen af måltiderne ved en slankekur, som ofte skal være mindre portioner. En sund kost skal gerne være fordelt på 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider, hvor størrelsen på portionerne er tilpasset den enkelte persons energiforbrug. Så ofte betyder det mindre portioner af sund kost, end du tidligere har spist. Hvis du spiser regelmæssigt i løbet af dagen, så forebygger du samtidigt småspiseri af ofte mindre sunde fødevarer.

Ved en sund kost får du en masse energi, mineraler og vitaminer, men forskellige fødevarer indeholder også forskellige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, så derfor er det utroligt vigtigt at spise varieret. En sund kost skal som tommelfingerregel fordeles sådan, at morgenmåltidet udgør 20-25 % af dagens energiindtag, frokosten 25-35 %, aftensmaden 25-35 % og mellemmåltiderne 5-30 %.

En sund kost skal bestå af meget frugt og grøntsager og lige som Fødevarestyrelsen, så anbefaler vi også at spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Det er igen vigtigt at spise mange forskellige slags frugt og grøntsager, så du får mange forskellige mineraler, næringsstoffer og vitaminer fra frugt og grønt. Næsten alt frugt og grøntsager indeholder kun lidt energi, og derfor kan du spise forholdsvis meget frugt og grønt, uden at du tager på i vægt.

Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. Fisk er en meget sund kost som indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen, og disse næringsstoffer får du ikke så meget af i anden sund kost. Så varier mellem de magre fisk, som f.eks.: torsk, tun og rødspætter, samt de fede fisk som: laks, sild og makrel, men også gerne skaldyr som: krebs, rejer eller muslinger.

Groft brød og kornprodukter som havregryn er vigtige i en sund kost, og spar eller helst undlad det hvide brød. Det er også en god ide at spise kartofler, ris eller pasta hver dag, men pas på, at kartofler, ris eller pasta ikke bliver for stor en andel af et måltid. Pasta og ris er sund kost, men indeholder lidt færre vitaminer og mineraler, samt flere kalorier end kartofler, men det hjælper at spise fuldkornspasta og brune ris.

Der skal væske til en sund kost, og vi anbefaler at slukke tørsten hovedsageligt ved vand. Ved at drikke vand tilføres kroppen væske uden at tilføre kalorier fra sukker, alkohol eller fedt. Vand indeholder mineralerne kalcium, jod og magnesium, og derfor er vand den bedste måde at dække kroppens væskebehov på.

Vigtigt at spare på sukker ved en sund kost, og det er især fra sodavand, slik og kager, men bestemt også fra produkter som vi normalt tror er sunde. Det kan f.eks. være saftevand, iste, kiks, boller, frugtyoghurt, og mange morgenmadsprodukter. Så tjek ingredienslisten på produktet, og står sukker blandt de første på listen, så indeholder produktet sikkert for meget sukker. Kroppen har som sådan ikke brug for sukker, og sukker indeholder kun kalorier og ingen mineraler og vitaminer. Derfor bliver sukker omtalt som tomme kalorier, og det anbefales, at sukker maksimalt udgør 10 % af kostens samlede energi. Så spar på sukker, og du er godt på vej til en sund kost.

Det er også nødvendigt at spare på fedtet ved en sund kost, men fedt i kosten bidrager med livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Dog indeholder fedt også mange kalorier, så vigtigt at du ikke spiser for meget fedt, da det øger risikoen for, at du bliver overvægtig. Vælg derfor magert kød og mælkeprodukter som indeholder mindre fedt, men stadig er rig på næringsstoffer, mineraler og vitaminer. Derfor hører både magert kød og magre mælkeprodukter dagligt med til en sund kost.

Ønsker du mere information om en sund kost, eller vores slankekur, så er du meget velkommen til, at kontakte os her!